Rammeaftaler

Hurtig udrykning, fair priser

En rammeaftale omfatter både løbende vedligeholdelse og akutte opgaver. Med en rammeaftale er I sikret gode, faste priser og hurtig udrykning.

På en rammeaftale tilknyttes en fast stab af medarbejdere, som hurtigt lærer jeres bygninger og brugere at kende, så de kan tage særligt hensyn til jeres behov.

Fast vedligeholdelse beskytter jeres bygninger mod slid og nedbrydning fra vind og vejr. Det forlænger holdbarheden af jeres bygninger og sikrer, at facader, vægge og lofter altid præsenterer sig flot.

Facader
Bygningens facade er jeres ansigt udadtil. Det danske vejr skaber revner i puds, sten og træ, og jo hurtigere småskaderne behandles, desto mindre bliver arbejdet og udgiften til renovering. Vi kan fungere både som konsulenter, totalentreprenør og fagentreprenør på facaderenovering. I forbindelse med malerarbejde på fredede og bevaringsværdige bygninger har vi et tæt samarbejde med arkitekter og Kulturarvstyrelsen.

Vinduer og døre
Vinduer og døre har særlig gavn af løbende vedligeholdelse, forde de er udsat for et stort dagligt slid, og fordi de ofte er udført i mindre hårdføre materialer som træ.

Trapper
Der findes ikke noget sted, der slides så hurtigt som en trappeopgang. Det gælder især, hvis der er meget trafik, bæres pakker eller er direkte udgang til terrænet. En trappeopgang kræver ligesom vinduer og døre regelmæssig pleje, og vi står gerne for istandsættelse, vedligeholdelse og løbende inspektion.

Malerselskabet har bl.a. rammeaftaler med CBS , Strandcentret, Nordisk Film og DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet.

Opgaver på rammeaftale