UDVENDIGT OG INDVENDIGT MALERARBEJDE
Hotel Wakeup i Adelgade er en udbygning af de eksisterende Wakeup hotelbyggerier i Borgergade. Udbygningen omfatter 10.484 kvm hotelværelser og restaurant, og har en højde på 20 meter inkl. en penthouseetage.
Malerentreprisen bestod i udvendigt og indvendigt malerarbejde. Det udvendige malerarbejde omfattede antigrafitti-behandling og maling af stålfacader. Indvendig bestod opgaven bl.a. i skørter og filtning af gipspladevægge, plastmaling af beton-vægge i badekabiner og sprøjtemaling af betonoverflader i kælder. Vi indledte malerarbejdet i februar 2020 og forventer at afslutte arbejdet i november 2020.


