Om os
Vores historie
Malerselskabet SBM A/S er en moderne virksomhed og en professionel organisation med en effektiv drift og et stærkt fokus på kundens specifikke behov – uanset om den konkrete kunde er et boligselskab, en privat virksomhed, en entreprenør eller en offentlig myndighed.
Imidlertid går virksomhedens historie langt tilbage. Malerselskabet SBM A/S blev grundlagt i 1936 som “Foreningen Socialt Byggeris Malerselskab a/s” – et kooperativ med udspring i fagbevægelsen med værdier om faglig stolthed og socialt ansvar. Disse værdier har gennem alle årene været vores ledestjerner – og er det fortsat, selv om Malerselskabet SBM A/S i dag er privatiseret. Siden 2004 er virksomheden blevet ejer og drevet af malermester Allan Jensen, der selv blev udlært malersvend hos Malerselskabet SBM A/S i 1988.
En moderne malervirksomhed med over 85 års historie
Hos Malerselskabet SBM A/S lægger vi vægt på at være en dynamisk virksomhed, der udvikler sig og for eksempel udnytter den nye teknologi og bæredygtige alternativer til traditionelle materialer. Men vi holder også fast i virksomhedens rødder og værdier.
Således er Malerselskabet SBM A/S en af de få malervirksomheder med et fuldgyldigt medlemskab af Kooperationen, Danmarks arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Med vores medlemskab af Kooperationen tilslutter vi os blandt andet en forpligtelse om socialt ansvar. Medlemskabet indebærer desuden, at Malerselskabet SBM A/S er tilsluttet Danske Malermestre og forpligtet på tilsvarende eller bedre vilkår i forhold til sine kunder og ansatte.