Kompetencer
Erfarne malere til alle typer opgaver
Hos Malerselskabet SBM A/S har vi en bred kundeportefølje, der blandt andet spænder over boligselskaber, private virksomheder, entreprenører, kommuner, boligforeninger og offentlige institutioner. Opgavetyperne inkluderer alt fra flyttelejligheder og lejlighedsopgange til nybyggeri, renoveringer, restaureringer og vedligeholdelse.
Vi har specialister inden for alle malerfagets discipliner – naturligvis med de nødvendige certificeringer og kurser i bagagen.
Vi er vant til at udføre vores arbejde i mange forskellige miljøer, og vores medarbejdere har derfor stor erfaring med at udføre maleropgaver i lokaler eller områder, der er i brug af medarbejdere, beboere eller kunder. Det kan være i butikker, biografer, hospitaler, kontorer, uddannelsesinstitutioner, laboratorier eller kommunale bygninger.
På mange opgaver har vi ansvar for at koordinere en samlet opgaveløsning, der inkluderer, at andre faggrupper udfører for eksempel snedker-tømrerarbejde, gulvarbejde eller rengøring. Dette har vi mange års erfaring med at varetage.
Almene boligselskaber
Siden 1936 har almene boligselskaber udgjort en vigtig del af kundegrundlaget hos Malerselskabet SBM A/S. Vores organisation og vores medarbejdere i afdelingen for rammeaftaler er derfor højt specialiserede og særdeles erfarne på dette område.
Det betyder, at vi på alle niveauer kender boligselskabers behov i forhold til eksempelvis tidsfrister, ensartede standarder, dokumentation, planlægning og kommunikation. Vores organisation er tilpasset disse arbejdsgange, og derfor kan vi løse disse opgaver yderst omkostningseffektivt.