MI produkter

Angående DR’s udsendelse ”Kontant” om MI i malerprodukter
Tirsdag den 20. maj handlede DR’s forbrugerprogram Kontant om, at konserveringsmidlet MI, der findes i flere forskellige vandbaserede malerprodukter, kan give alvorlige allergiske reaktioner hos mennesker.
MI er et konserveringsmiddel, som bruges i mange forskellige produkter som fx kosmetik, opvaskemiddel og parfumer. MI har også været brugt af professionelle malingsproducenter over hele verden siden år 2000. Malerprodukter uden MI giver typisk problemer med tonen i mørke og kraftige nuancer.
Det er helt nyt for Malerselskabet, at MI kan give så alvorlige allergiske reaktioner, som der peges på i Kontant. Vi har aldrig oplevet, at hverken medarbejdere eller kunder har fået en allergisk reaktion pga. MI.
Det er naturligvis vigtigt for Malerselskabet, at vi ikke bruger malerprodukter, der giver alvorlige allergiske reaktioner hos medarbejdere eller kunder. Derfor tager vi også den information, som Kontant viderebringer, meget alvorligt.
Malerselskabet kontakter nu Danmarks Farve- og Limindustri, som er de danske malerproducenters brancheforening samt vores egen brancheforening Danske Malermestre. Her vil vi søge yderligere information og dokumentation for Kontants påstande.
Vi undersøger nu konsekvenserne af MI til bunds. Når vi har fået mere viden, vil vi forholde os til, om der er behov for, at vi gør noget anderledes. I så fald præsenterer vi informationerne her på hjemmesiden.

Venlig hilsen
Allan Jensen
Malermester

Malerbutikken

Malerselskabet har også en webshop hvor du kan handle i fred og ro. Klik på linket og fang gode tilbud.

Gå til webshop